Hund på stranden

Vi elsker at rejse. Er der noget bedre end at komme lidt hjemmefra og fralægge os al stress og jag? Alligevel kan der godt komme lidt i vejen, som gør, at fornøjelsen med at tage hjemmefra til dels udebliver. Er man ejer af et kæledyr, så er ferien nemlig altid et problem. Det handler om at finde gode pasningsordninger og at fralægge sig den dårlige samvittighed, som man givetvis har, når man lader kæledyret i stikken til fordel for 14 dages afslapning i sydens sol.

Sørg for ordentlige pasningsforhold

Det vigtigste i den situation er, at du sørger for at finde nogle ordentlige pasningsforhold. Har man kat, så kan det sommetider være nok med en hjælpsom nabo, som sætter mad og drikke frem til dyret. Men er man hundeejer, så kræver det altså mere end som så at finde et ordentligt pasningstilbud. Det bedste for din hund er, hvis den kan komme på ferie i trygge rammer. Det kan være hos noget familie, hvor hunden er vant til at færdes og hvor den kender de pågældende familiemedlemmer. Eller det kan være gode venner eller naboen, som påtager sig pasningen af dyret. Vigtigt er det dog ofte, at din hund føler sig tryg i de rammer, som du opstiller for den, imens du er på ferie. En hund kan ikke overlades til sig selv i al den tid, du og familien er væk.

Kennel skal være den sidste udvej

Mange benytter sig af pasning på en hundekennel og det kan da også være en løsning på problemet, hvis man ikke har andre muligheder. Når det så er sagt, så skal man huske på, at hunden er et flokdyr og at den hører til din flok. Altså er det hos dig og dine, at den identificerer sig selv. Man skal ikke undervurdere sin hunds formåen – den vil bestemt være bevidst om, at den befinder sig på nyt territorium med mennesker og dyr, som den ikke kender.

Forkæl dit kæledyr imens du er på ferie

Er du så heldig at finde pasning for dit kæledyr hos venner, familie eller nabo, så er det altid en god ide at forkæle dit kæledyr lidt ekstra. Det kan for eksempel være ved at tilbyde den det ekstra tyggeben, eller det gode foder. Læs mere på canem.dk og se det store udvalg af lækkert foder og godbidder til både hunde og katte. Endelig er det vigtigt at give dyret nogle af dens egen ejendele med på sit ferieophold. Det gælder både i tilfælde af pasning privat eller på kennel. Sørg for at katten får eget legetøj med, eller at hunden har mulighed for at finde tryghed i egen hundekurv. På den måde sikrer du dig, at dit kæledyr ikke lider den store overlast, når du og familien skal på en velfortjent ferie til sydens sol.

EFTERLAD ET SVAR

Efterlad en kommentar
Indtast dit navn her