

Sommersæsonen står for døren, og med den følger højsæsonen for alle camping-elskere, der i ly af vinteren har stået på spring til atter at rulle campingvognen frem, hægte den på kareten og køre ud i sommerlandet.
Men inden man når så langt, er det med at se campingvognen efter i sømmene. Vinteren har været lang, og tit og ofte kan der vise sig gamle eller nytilkomne skavanker, der skal fikses, inden den gode tur bliver en realitet.
Udover løbende vedligeholdelse, rengøring og eftertjek af de dele, der står for sikkerheden, vil der også være udstyr og dele, der løbende skal skiftes. Og hvilken bedre anledning til at investere i nyt campingudstyr end den nye sæson, der står for døren?
Her følger en guide til det smarteste campingudstyr, du kan investere i til din campingvogn.
Gå ikke på kompromis med campingbordet
De fleste campister vil kunne skrive under på, at campingbordet er en institution i sig selv, når det kommer til at campere. Det er her, du kommer til at tilbringe adskillige timer, når først du er på farten, og det er ved bordet, der skal indtages måltider, hygges med øl og vand samt spilles spil. Kort sagt: Det kan ikke betale sig at gå på kompromis med campingbordets kvalitet.
Markedet for campingborde er stort som med meget andet campingudstyr. Det, du skal være opmærksom på, er, at bordet matcher dine behov. Herunder især ift. størrelse – afhængigt af hvor mange I sædvanligvis er afsted – og vægt.
Indenfor campingudstyr fabrikeres mange genstande i letvægtsmaterialer, der gør dem lette at have med på farten og desuden folde ud og klappe sammen. Campingbordet er ingen undtagelse, og det kan især vise sig som en god investering, hvis du vil spare på kræfterne eller kun påtænker at tage bordet frem ved visse lejligheder.
Beskyt din campingvogn
Vel ankommet derhjemme efter årets sidste campingtur kan de fleste være tilbøjelige til at glemme, at campingvognen faktisk er udsat, når den står der flot, skinnende og stadig sommerengjort i indkørslen. Det danske klima sætter nemlig sine spor på en hvilken som helst vogn – endda også om sommeren. Men det er der råd for.
Med et betræk til din campingvogn – eller et såkaldt caravan cover – beskytter du din campingvogn mod vind, vejr, støv og ikke mindst UV-stråler. Det betyder, at vognens lak ikke falmer over tid, akkurat som det reducerer risikoen for rustdannelse og ikke mindst sparer dig for en del af vedligeholdelsen. Et caravan cover er således et fantastisk stykke campingudstyr på sigt.
Spar plads med foldbare opbevaringsskabe
Enhver campist vil kende til, at pladsen er begrænset under campisttilværelsen – både når der pakkes før afrejse, og når du først er afsted, ankommet og på plads. Derfor er det med at udnytte hver en kvadratmeter i vognen og arrangere sig, så du optimerer pladsudnyttelsen.
Til det formel er et foldbart opbevaringsskab en tæt på uundværlig del af det campingudstyr, der kan gøre livet som campist meget lettere.
Med et foldbart opbevaringsskab, som er let at pakke sammen under rejsen og sammenklappet ikke fylder mere end en smal taske, får du lynhurtigt en opbevaringsplads til sko, tæpper, legetøj eller badetøj, når først du har etableret dig på campingpladsen.
Det foldbare skab, der fås i en lang række størrelser, er kun én ud af mange muligheder for praktisk campingudstyr, der gør livet lettere som campist. På denne hjemmeside kan du få et nærmere indtryk af udvalget.